|
Affald skal køres, ikke bæres
En skraldemand fjerner dagligt mere end 2.000 kg. affald. Det er hårdt at lægge ryg til. Derfor skal skraldemændenes arbejde organiseres, så det fremover er muligt at køre affaldet på sækkevogn ' i stedet for at bære sækkene på ryggen. En udfordring til borgerne, såvel som til skraldemændene.
Hvad skal du gøre ?
Som leverandør af affald har du indflydelse på, om skraldemanden har ordentlige arbejdsforhold. Derfor skal affaldssækkene stilles, så de kan hentes af en enkelt skraldemand med sækkevogn, dvs. der skal være:
· underlag, som sækkevognen kan køre på - uden store problemer,
· plads, så skraldemanden kan komme til,
· ingen trapper eller stejle stigninger. Evt. kan du selv sætte affaldssækken ud, hvor skraldemanden kan hente den. Når sækken hentes, vil der blive sat en ny sæk i stativet.
Hvad mere skal væer i orden ?
Der er selvfølgelig andre ting, der også skal være i orden, men det er der ikke noget nyt i:
· sækken må ikke fyldes mere end til stregen,
· sne skal ryddes væk, og isglatte veje gruses,
· affaldet hentes ofte om morgenen, derfor skal der være oplyst, så skraledmanden kan se, hvor han skal gå.
· der må ikke være mere end 50 m at gå, fra hvor sktaldebilen kan holde, til hvor sækken er placeret.
Hvad skal skraldemanden gøre ?
Det er ikke nok, at arbejdsforholdene er i orden, de skal også udnyttes. Derfor skal skraldemændene bruge sækkevognene. Fremover må skraldemanden ikke bære affaldet det skal køres. |